Fremtidens danske naturgasnet
For over et år siden nedsatte Klima- Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard en arbejdsgruppe (NEKST Farvel til gas i danske hjem), der skulle se på en hurtig udfasning af gas i danske hjem. Gruppen har nu afleveret deres anbefalinger til ministeren og der peges på, at det skal være muligt at lukke helt ned for gasnettet i hele områder, og det skal være muligt at øge tariffen for de kunder der bliver på gassen.
Evida, der har ansvaret for det danske gasnet, er allerede i gang med, at få godkendt en ny tarifmodel.
Tariffen er i dag afhængig af hvor meget gas du bruger, i fremtiden vil det kun være en mindre del af regningen der er afhængig af forbruget, i stedet skal der betales en fast systemtarif.
Systemtariffen dækker over at man skal betale de omkostninger man er årsag til, eller groft stillet op: hvis man er 10 huse om at benytte gasnettet så er den enkeltes belastning/omkostning 10%, og hvis man kun er 2 (fordi de 8 andre har fundet sig en anden varmekilde) er belastning/omkostning 50%. Der er altså god grund til at forberede sig på, at det bliver dyrere for de tilbageværende på gasnettet.
Læs mere om den nye tarifmodel her