Naturgasprisen

Billig rørført naturgas fra Rusland, er blevet erstattet med flydende naturgas fra bl.a. Rusland, Qatar og Nordamerika. Flydende naturgas er ofte dyrere end rørført naturgas, dels fordi det skal forarbejdes til flydende form og så skal det transporteres til det europæiske gasnet, før det kan ramme os forbrugere.

Det afspejler sig også i naturgasprisen på den europæiske gasbørs. Som er den pris der ligger til grund for den gaspris, vi som danske forbrugere betaler. Dvs. den danske forbrugers pris følger gasprisen på det europæiske marked. Læs mere om det hos Andel Energi

At det er blevet dyrere at bruge naturgas viser Andel Energis prisudvikling på gas. Vi ligger nu på et niveau der er over 100% højere end tiden før krigen i Ukraine.

Gasforsyningskrisen er afblæst og afhængigheden af russisk gas er faldet siden 2022. Derudover er de europæiske gaslagre fyldte ift. årstiden, bl.a. pga. en varm vinter i Europa, og vi får stadig billig rørført gas fra bla. Norge, Algeriet, Storbritanien og Rusland.

Det til trods ligger prisen altså over 100% højere end den gjorde før 2022. Gasprisen er altså sårbar på et allerede højt niveau. Kolde vintre, forsyningskriser og russisk nedlukning af gasforsyningen, er ikke usandsynlige scenarier i fremtiden og vil kunne påvirke gasprisen yderligere i en negativ retning.

Dertil kommer politiske tiltag ift. at få udfaset naturgassen, det vil også gøre gasprisen højere. Allerede nu er det vedtaget, at gasprisen skal stige med ca. 1,5 kr. pr. m3 1/1 2027.

Jeg vil desuden minde om, at vi har truffet beslutninger, der øger prisen for gaskunderne i de kommende år, og i takt med at flere og flere forlader gasnettet, vokser prisen for de tilbageværende gaskunder. Så jeg kan kun opfordre til, at husejere med gasfyr tænker sig grundigt om, før fyret fornyes